Upton Sinclair: The Jungle (1906)

 

At Kirks kollektivromaner står  i gæld til den naturalistiske og socialkritiske tradition, også når man vel næppe problemløst kan indordne dem i denne kategori, burde være ubestridt.

 

Et af de fremragende værker af denne skole er Upton Sinclairs ”Junglen” fra 1906. Kirk anså den godt nok for ”en bog af middelmådig litterær værdi, men af en så meget større politisk”, for det er ”en bog med slagkraft”.[1] Hvem der kender denne dybt gribende historie om den unge litauiske arbejder-kæmpe Jurgis Rudkus, der med sin storfamilie og uden forestillinger, uden sprogkundskaber, men med desto større håb kom til de forenede stater, for der at gøre sin lykke, vil vanskeligt kunne glemme den igen. For indtrængende er billederne fra slagterierne i Chicago, som dag efter dag brutalt slagter tusinder af dyr under de mest usigelige betingelser. Hygiejniske eller etiske grundstandarder blev næsten ikke overhold. Alt for påvirkende er menneskenes nød og den denne mands næsten lovmæssige smertelige undergang, ledsaget af død, sygdom, elendighed, skidt, forbrydelse, vold. Efter Jurgis er kommet igennem alle tårernes dale, næsten allerede knækket, finder han, som sidste overlevende i sin klan, et nyt hjem i arbejderbevægelsen og endelig et virkeligt mål i livet.

 

Sinclair må hævde, at have skrevet en af de få bøger i litteraturhistorien, som virkelig havde verdensomfattende politiske og økonomiske forandringer til følge. Godt nok havde han sigtet mod samfundets hjerte, og ramt i maven, som han en gang sagde, men når hans værk heller ikke havde en samfundsmæssig revolution til følge, så dog en industriel, særligt vedrørende næringsmiddelindustrien. Stadig i dag er bogen en standardtekst for vegetarismen og dyrebefrielsesbevægelsen.

 

Også i den socialbevidste litteratur gik, trods mangen kunstnerisk mangel og en vis formløshed, siden intet mere forbi denne milesten. Først John Steinbeck lykkedes med ”The Grapes of Wrath” tredive år senere et kongenialt værk.

 The Jungle

Selv til Kirks Jesus-billede , nedfældet i ”Vredens søn” kunne man trække paralleller, læser man f. ex. følgende linjer:  

 

"Well, then," cried Lucas, "and why should Jesus have nothing to do with his church--why should his words and his life be of no authority among those who profess to adore him? Here is a man who was the world's first revolutionist, the true founder of the Socialist movement; a man whose whole being was one flame of hatred for wealth, and all that wealth stands for,--for the pride of wealth, and the luxury of wealth, and the tyranny of wealth; who was himself a beggar and a tramp, a man of the people, an associate of saloon-keepers and women of the town; who again and again, in the most explicit language, denounced wealth and the holding of wealth: 'Lay not up for yourselves treasures on earth!'--'Sell that ye have and give alms!'--'Blessed are ye poor, for yours is the kingdom of Heaven!'--'Woe unto you that are rich, for ye have received your consolation!'--'Verily, I say unto you, that a rich man shall hardly enter into the kingdom of Heaven!' Who denounced in unmeasured terms the exploiters of his own time: 'Woe unto you, scribes and pharisees, hypocrites!'-- 'Woe unto you also, you lawyers!'--'Ye serpents, ye generation of vipers, how can ye escape the damnation of hell?' Who drove out the businessmen and brokers from the temple with a whip! Who was crucified--think of it--for an incendiary and a disturber of the social order! And this man they have made into the high priest of property and smug respectability, a divine sanction of all the horrors and abominations of modern commercial civilization! Jeweled images are made of him, sensual priests burn incense to him, and modern pirates of industry bring their dollars, wrung from the toil of helpless women and children, and build temples to him, and sit in cushioned seats and listen to his teachings expounded by doctors of dusty divinity--" (407)

 

Upton Sinclair: The Jungle. Simon & Schuster, New York 2009

 

 

©Tekst Jörg Seidel
© Oversættelse Poul Klein


[1]En sørgelig Upton Sinclair. In: Litteratur og tendens, S. 179

Joomla templates by a4joomla