Sekundærlitteratur

Andersen, Jens Kr./Emerek, Leif: Hans Kirks forfatterskab. Vinten. Stjernebøgernes Kulturbibliotek. København 1972. 95 sider.

Selvstændige literaturvidenskabelige værk-for-værk analyse inklusive modtagelseskritik; værkcentreret; æstetiske, socialøkonomisk og ideologisk argumentation; hovedtese: Overordnet struktur i Kirks værk er dikotomien magt – anti-magt.

Büchmann-Möller: Hans Kirk. En bibliografi. Gyldendal. København 1974. 226 sider.

”Formål med denne bibliografi har været at samle og registrere Hans Kirks literære og journalistiske produktion og at få medtaget de publikationer, som har bragt bidrag af ham.” Inklusive alle under pseudonym (25) offentliggjorte tekster.

Damsgård, Henrik: Hans Kirks 30’er romaner, ”Daglejerne” og ”De ny tider”. Et brudstykke af industriarbejdernes opkomsthistorie. Forlaget GMT. København 1975. 99 sider.

Ideologikritisk ortodoks-marxistisk beskæftigelse med Kirk gennem analyse af værker; Kirk bevæger sig efter dette ikke ud over de ideologikritiske rammer, opnår ingen økonomikritisk relevans; årsag til utilstrækkeligheden: For tydelig forpligtet til DKP-linjen; derfor i Kirks værk overbetoning af kapitalismens positive sider og undervurdering af de negative effekter; denne type ”kritiks” problem: Forfatterens værk bliver målt med målestokke, som er forfatterne af kritikken indlysende, men som i sig selv ikke har mere behov for begrundelse.

Englund, Claus/Gernskov, Ronald/Tanghøj,Lis: Arbejde og dagligt brød. Om hans Kirks Daglejerne og De ny Tider. Litteratur & samfund – tidsskrift for marxistisk bevidsthedssociologi 28-29. København 1979. 175 sider.

Belyser den almindelige (DK) og specielle (Alslev/Assens) socialhistoriske baggrund: Assens cementfabrik, børster (vejarbejdere), arbejdsliv osv. Og sammenligner kritisk denne historiske realitet med den litterære ud fra et marxistisk perspektiv; analyse af begrebet ”arbejde” hos Kirk; sammenlignende analyse af de økonomiske forhold i værk og realitet og deres konsekvenser for romanfigurerne og den real-historiske befolkning; humane og psykologiske planer i værket bliver ignoreret; flot historisk billedmateriale!

Harsløf, Olav: Mondegruppen: Kampen om kunsten og socialismen i Danmark 1928-32. Museum Tusculanum forlag Københavns Universitet 1997. 670 sider.

Massiv, altomfattende kulturhistorisk undersøgelse vedrørende historierne om ”Clarte”, ”Monde”, ”Plan” og ”Frem” i Danmark. I alle disse venstreorienterede tidskriftprojekter var Kirk meget aktiv; en mængde sjældent billed- og arkivmateriale: En sand guldgrube!

Højlund, Inger: Hans Kirks forfatterskab. En udviklingslinje i Hans Kirks forfatterskab: Udviklingen i historicitet og historiekonception eksemplificeret ved analyse af Fiskerne, Daglejerne, De ny tider, Djævelens penge og Klitgaard og sønner. København 1978. 125 sider.

”Bogens hovedanliggende er, at vise den historiske og menneskelige konsekvens, som Kirk har skrevet sine romaner ud fra … ud fra en næranalyse af de enkelte værker …”; samfundsanalyse i stedet for analyse af værkerne: Klassesammenhænge, ideologikritik, socialøkonomiske forudsætninger, bevidsthedsstruktur; marxistisk fremgangsmåde.

Jensen, Carsten: Folkelighed og utopi. Brydninger i Hans Kirks forfatterskab. Gyldendal. København 1981. 247 sider.

Litteraturhistorisk undersøgelse, som forstår hverdagshistorien, bondekulturen, folketraditionen og den småborgerlige verden som danskernes og Kirks identitets rødder og forsøger at blotlægge dem. Jensen ser i denne spændingsfirkant Kirk og hans ”brydninger” – derunder afbalancering  med marxistisk teori og real-historisk udvikling. Stærkt orienteret mod Bloch, Lukács, Adorno og Gramcsi – alligevel viser Jensen sig som et originalt og selvstændigt hoved.

Klysner, Finn: Den danske kollektivroman 1928-1944. Vinten. Stjernebøgernes kulturbibliotek. København 1976. 154 sider.

Eneste omfangsrige litteraturvidenskabelige beskæftigelse med kollektivromanen: Stærk akademisk-sociologisk duktus; bevidsthedsudvikling, gruppeudvikling og socialøkonomisk udvikling står i midtpunktet ved den mod konkrete romaner orienterede undersøgelse; Kirk repræsenteret med ”Fiskerne”, ”Daglejerne”, ”De ny tider” og ”Borgmesteren går af”; skelner mellem ”den kollektive kollektivroman” og den ”antikollektive kollektivroman”; stærk skematiseret.

Pittelkow, Ralf: Religionen, arbejdet og naturen. En analyse af Hans Kirks ”Fiskerne”. I: Analyser af danske romaner 2. Borgens forlag. København 1977. Side 102-234

Udgående fra Kirks teoretiske arbejder vedrørende religion og landbrug bliver Danmarks historiske og økonomiske udvikling rekapituleret og udlignet; konflikt mellem Indre Mission og folkekirke; arbejdets betydning; meget teoritung: marxisme og psykoanalyse; Pittelkow er en førende offentlig intellektuel og debattør, som udviklede sig fra venstresocialisterne til socialdemokratiet og i dag repræsenterer et delvist konservativt standpunkt; stor opmærksomhed vakte i 2006 den islam-kritiske bog (sammen med Karen Jespersen) ”Islamister og naivister. Et anklageskrift”.

Thierry, Werner: Hans Kirk. Gyldendal. København 1977. 132 sider.

Meget personlig og velvillig tilnærmelse til menneske og værk; præsentation af værkernes intentioner i Kirks ånd og uden teoretiske forhindringer.

Thing, Morten: Hans Kirks mange ansigter. En biografi. Gyldendal 1997. 384 sider.

Stor og hidtil eneste omfattende Kirk-biografi; Kirk som forfatter, som homo politicus, som privatperson; korte præsentationer af værker og analyser; skelner mellem kunstneren, polemikeren og politikeren Kirk (Klitgaard-romanen tæller derefter ikke som litterært værk); sjældent billedmateriale; arkivmateriale og private optegnelser og interviews med venner og familie: Uundværlig!

Zimmermann, Nina von: Geschichten aus der Jazz-Zeit. Die ”verlorene Generation” in der dänischen Literatur. Wiener Studien zur Skandinavistik: Praesens Verlag. Wien 2006. 208 sider.

Jacob Paludans ”Jørgen Stein”, Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” og Tom Kristensens ”Hærværk” er (ved siden af Kirks kollektivromaner) vel de tre mest betydningsfulde værker i moderne dansk litteratur mellem verdenskrigene; bliver her behandlet i dissertationstonefald som parallelaktioner til ”lost generation” (Hemingway, Fitzgerald o.a.).