Essays: Litteratur og tendens/ Det borgerlige frisinds endeligt

 

Hans Kirks litterære produktion var fra begyndelsen og indtil hans livsafslutning ledsaget af en aktiv deltagelse i kunstnerisk og politisk diskussion i Danmark.I form af essays, artikler oganmeldelser greb han særligt ind i venstrepressens daglige begivenheder. Hans første offentlige optræden var oven i købet et sådant essay.

 Kirk Essays

Fra mængden af artikler samlede forfatteren, redaktør, folketingsmedlem og ven af Kirk Børge Houmann i 70´erne et repræsentativt tværsnit – to bøger, som fik megen opmærksomhed og sidenhen blev til primærkilde for Kirk-interesserede. Nogle af disse artikler havde allerede fået legendarisk status, en stor del af de paradigmatiske æstetiske og religiøse udsagn, som verserede i polemik og litteraturvidenskab, er samlet her og kunne nu slås efter og læses i kontekst.

 

Det første bind udkom i 1974 under titlen ”Litteratur og Tendens”. Dermed var ikke blot temaet afstukket, men også den hovedkategori benævnt, under hvilken Kirk mange gange blev behandlet, men som også fascinerede ham selv: Tendens. For ham eksisterede tendensløs litteratur ikke, men litteratur, hvis tendens skinnede igennem, talte omvendt heller ikke. Det gjaldt i det mindste for den Kirk der var før fundamentalerfaringen krig, besættelse, fangenskab, illegalitet og kollaboration.

 

I disse essays gør han sit realismeprojekt tydeligt – Virkeligheden er det stof, med hvilket litteraturen arbejder … -, tager ved forskellige lejligheder stilling til form-indhold-dikotomi, helt afgjort på form-siden – ”Man må søge stoffet og foreløbig ikke bryde sig om formen. Den skal tiden nok slibe til.”  -   og udtaler sig bekymret over de moderne, dengang netop opstående masselitteraturfænomener. Der bliver talt om stor international litteratur, til dels ret lunefuldt, - Balzac, Hemingway, Hamsun, Laxness, Thomas Mann … - men frem for alt tager han stilling til den danske nationallitteratur og dens mest fremragende repræsentanter: Georg Brandes, Andersen Nexø, Sofus Claussen, Johannes V. Jensen, Otto Gelsted, Hans Scherfig, Jeppe Aakjær, Karen Blixen … Disse artikler er den samtidige danske litteraturs who-is-who. De er selvfølgelig af meget forskelligt niveau og man kan ofte ikke værge sig mod det indtryk, at Houmann besad en særlig præference for ligesindede. Kirk bliver også, set med nutidens øjne, beskæmmet med mangen katastrofal fejlvurdering. For dog at kunne forstå Kirks poesi, som aldrig systematisk blev udgivet af ham, er artikler som ”Om proletarkunst”, ”Litteratur og tendens”, ”Litteraturens industrialisering”, ” Om klarhed og dunkelhed i litteraturen” o.a. ligeså uomgængelige som for eksempel Kirks ærlige, direkte, frygtløse og kritiske sammenstød med litteraturgiganterne Nexø og Johannes V. Jensen.   

 

I 1978 fulgte så det andet bind: ”Det borgerlige frisinds endeligt”, hvori fortrinsvis de aktuel-politiske, agrarpolitiske og religionsteoretiske arbejder er samlet. Imidlertid begynder samlingen med en retningsvisende debut om Henri Barbusse. Artiklerne ”Religion og hartkorn” eller ”Kan Danmark afkristnes?” er i mellemtiden blevet klassikere. Deri udkaster Kirk sin ide om religionsvalgets afhængighed af de sociale betingelser: Det tunge, magre og lidet emancipationsduelige miljø på vestkysten fembringer en streng pietisme – Indre Missionen -, medens den fede ager i midtjylland muliggør den livsbekræftende lutherske Grundtvigianisme. Også hans sexualpolitiske overvejelser er samlet her, der på den ene side beskriver religiøsitet som ”forklædte sexuelle ønskedrømme”, på den anden side kræver en omfattende sexuel frigørelse, uden hvilken enhver samfundsmæssig emancipation forbliver uopnåelig. Disse artikler er guldgruber for kollektivromanernes læsere.

 

To tredjedele af bindene er viet til fænomenet fascisme. Allerede i midten af 30´erne ser Kirk faren, også faren for Danmark, efter besættelsen af de tyske tropper agiterer han på det kraftigste og forpligter frem for alt enhver repræsentant fra kultur- og politikkredse, som ikke aktiv begiver sig ind i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen gælder hans vrede kollaboratørerne – i sine sene Klitgaard-romaner forsøgte han så kunstnerisk at blive herre over sin vrede. Houmann holdt sig heller ikke tilbage for, at optage nogle af Kirks sætninger, som giver nutidens læser, og vel også allerede  70´ernes, chancen for, at beundre Kirks evne til at vurdere fejlagtigt, for eksempel når han kommenterer Moskvaprocesserne. Således er ikke blot fremkommet en væsentlig samling af Kirks politiske og i videste forstand filosofiske anskuelser – helt igennem hjælpsomt, til at åbne dele af det litterære værk -, det er også et værdifuldt historisk dokument. 

 

©Text Jörg Seidel

© Oversættelse Poul Klein

 

Literatur:

Hans Kirk: Litteratur og tendens. Essays og artikler. Udvalg og forord ved Børge Houmann. Gyldendals Uglebøger. København 1974. 216 Seiten

Hans Kirk: Det borgerlige frisinds endeligt. Essays og artikler. Udvalg og forord ved Børge Houmann. Gyldendals Uglebøger. København 1978. 206 Seiten

Joomla templates by a4joomla