Hans Kirk tilhører moderne dansk litteraturs giganter – i Danmark kender alle ham, for hans bøger er de mest solgte litterære værker overhovedet og bliver også brugt i skolerne. Først og fremmest taler man om ”Fiskerne”. Denne bog havde i 1928 straks gjort Kirk berømt. Det var verdenslitteraturens første kollektivroman, som gjorde sig fortjent til denne betegnelse og den overskyggede allerede i sin harmoniske og kompositoriske kompleksitet de store forløbere: Zola´s ”Jord”, Reymonts ”Bønderne”, Barbusse´ ”Ilden”, Dos Passos´”Manhatten transfer”, Huxleys ”Kontrapunkt” osv. 

Men Kirk var selv utilfreds med romanen og forsøgte at perfektionere teknikken og emnet med daglejertrilogien. Og det er fremragende lykkedes for ham, for her voves det samfundsmæssige helhedsbillede, her bliver protagonisternes indre udviklingsprocesser forklaret med psykologisk finfølelse. Således møder læseren en mængde levende figurer, hver enkelt gemmer på en indre gådefuld skat, som det er en nydelse for læseren at afdække.

Tidligere daglejere og småbønder bliver til fabriksarbejdere, for på mager jord opstår en stor fabrik. Kirk udnytter ikke bare denne afgørende transformation for at afskrælle det danskes kerne, han viser også de økonomiske, politiske og psykologiske konsekvenser og det på et eget flydende læseligt sprog med en ironisk overtone, som fratager alle filosofiske dybder deres tyngde.  Med sin fremskridtkritiske impetus og en åbning mod det spirituelle, virker bogen aktuel også efter et trekvart århundrede. Uforglemmelige figurer skal afsløres, deriblandt pragtfulde kvindeskikkelser.

Kort og godt: Et hul bliver lukket med denne førsteudgave, ikke blot for kenderen af skandinavisk litteratur, men af stor litteratur i det hele taget!

Kirk Tagelöhner

 

Omslagstekst:

Gennem hårdt arbejde aftvinger menneskene ved fjorden den magre jord et livsunderhold. Fattigdom, misvækst og uvidenhed gør dem til lette ofre for storbønderne og religiøse menneskefiskere. Marinus Jensen overgiver sig ydmygt til sin skæbne, Tora, hans kone, bevarer sin stolthed. Cilius derimod, som har slået en mand til ”krevl” og som bæller brændevin i sig som en hest drikker vand, begærer op …

Dog, jorden gemmer på ukendte skatte. Da Høpner, der kommer fra Amerika, påbegynder disses udnyttelse, sker der omvæltende forandringer. Nu viser sig menneskenes sande karakterer.

Som sjældent nogen før, lykkedes Kirk et omfattende samfundsmaleri. Fyldige figurer, kritisk vid, dybtgående ironi kendetegner hans bedste bøger.

Hér har vi stor litteratur.

Fra efterskriften:

Virkelig perfektioneret blev kollektivromanens nye romanform ikke med ”Fiskerne”, hans mest succesfulde roman, men først med ”Daglejerne” og ”De nye Tider”. Til forskel fra ”Fiskerne” bliver der her intet lukket samfund beskrevet, men alle samfundslag er til stede. Det gjaldt om at håndtere mere end fyrre handlingsbærende karakterer- en præstation der ikke må undervurderes. Hver enkelt lader sig forfølge i sin selvmodsigelse og byder på vidunderligt stof for litterære eller psykologiske diskussioner. For at beherske denne fylde, er det sædvanligvis nødvendigt med mange hundrede sider-udtrykskraften i kollektivromanens mosaikteknik bliver intetsteds tydeligere end i disse to stadigvæk ret smalle bøger. Kirk væver af mange enkelttråde et facetrigt fortællingstæppe, som på én gang synes at forene flere motiver. Et af dem er den harmoniske bearbejdning af det kvindelige og det mandlige. Hvad findes der her ikke af fascinerende kvindeskikkelser! Og så begrænser hans konfliktbeskrivelse sig ikke kun til det religiøse, selv når det i ”Daglejerne” stadig spiller en stor rolle. Religion var for ham altid et socialt fænomen- det magre liv ved vestkysten favoriserede for exempel Indre Mission, en materielt afsikret tilværelse tillod derimod den moderate grundtvigianisme- og et erotisk fænomen, som en form for undertrykkelse af den seksuelle drift. Men frem for alt, og det måtte have været Kirks hovedtanke ved hans selvkritiske overvejelser over romanen ”Fiskerne”, at denne var skrevet fra slutningen og det måtte korrigeres med ”Daglejerne”. Der sker i fiskersamfundet næppe en social udvikling, kun individuelle, kun personernes indre dynamik bliver udlevet, hvorimod der i disse to karakteristiske kollektivromaner bliver beskrevet samfundsmæssige og individuelle udviklinger i forskellige tempi. Den reale historie griber ind i den fiktive historie uden nogen sinde at blive for konkret.

Stiller man sig spørgsmålet om den konkrete historiske sammenhæng, så må man søge svaret i Kirks biografi. Han blev født i Hadsund ved Mariager fjord og særligt i sin barndom og ungdom tilbragte han megen tid i denne landskabeligt og hvad angår karakter højst egenartede jyske egn, hvor der levede et lille folk af ganske særlig slags. På fjordens modsatte side virkede den store cementfabrik i Assens, hvis massive siloer stadig i dag præger landskabsbilledet. Fabrikken ændrede de omboende bønders, daglejeres og fiskeres liv på den mest afgørende måde. Mange af dem blev lønarbejdere.

Berømte forfattere har beskrevet den industrielle verden og dens menneskelige konsekvenser: Dickens, Zola, Gorki, Sinclair, Brecht…men ingen, sådan lader det til, på samme klare måde som Hans Kirk. Thi vid og ironi er væsensbestanddele af hans store bøger. Kan man læse dem andet end med et skælmsk smil, trods al alvor og betydningsfuldhed? Er ikke hver figur, selv de gådefulde, selv Andres, Magda, selv Høpner, endda Cilius, som har slået en mand til ”krevl”, ja endog den bigotte Martin Thomsen og den fanatiske missionær Karlsen, er de ikke alle også elskelige? Det lykkes for Kirk at skabe hver karakter levende, med få og på samme tid skitseagtige streger, lader han fulde karakterer opstå. Bag hver romanfigur befinder der sig lyslevende mennesker, individer og samtidig typer, ind imellem arketyper, kun sjældent vandrer han på den smalle kant til karikatur, til latterliggørelse. Med andre ord, Kirks figurer er på en gang sig selv og repræsenterer, fremstiller, legemliggør… en position, en social status, en ideologi, en psykologisk eller samfundsmæssig strukturel opbygning.


Die Tagelöhner Rückseite

 Hans Kirk:
»Die Tagelöhner«
Aus dem Dänischen
von Jörg Seidel

Mit einem Nachwort und Anmerkungen
versehen vom Übersetzer

ISBN 978-3-937206-09-7
348 Seiten
Paperback
14,90 €

 

©Text Jörg Seidel

© Oversættelse Poul Klein og Jörg Seidel

Joomla templates by a4joomla